top of page

At bo hos os

Dagligdagen

Dagligdagen på Farum Hovedgade 72 ligner dagligdagen i de fleste hjem.

 

På en typisk hverdag går de unge i skole som alle andre - vi lægger vægt på, man får en skolegang.  

 

I fritiden går de til fritidsaktiviteter, er sammen med venner/veninder, slapper af eller deltager i aktiviteter i huset.

 

Der er altid voksne på arbejde, som man kan snakke med, spille spil med eller som kan hjælpe med lektier.

Vi har nogle fælles aktiviteter i huset, som blandt andet består af et ugentligt husmøde og en ugentlig bevægelsesaktivitet.

 

Klar til livet

I Farum Hovedgade 72 har vi fokus på, at man bliver klar til et selvstændigt voksenliv.

 

Derfor har man fx en fast rengøringsdag, hvor man gør rent på sit værelse og en fast dag, hvor man vasker sit eget tøj.

 

Man får naturligvis støtte til disse ting i det omfang, man har behov for det.

Principper for Et Rigtigt Hjem

Vi læner os op af principperne for Et Rigtigt Hjem fra Anbragtes Vilkår. Dem kan du finde lige her
 

Principperne er er ikke en facitliste for os, men en inspirationskilde. Hos os sørger vi for, at livet i Farum Hovedgade 72 tilpasses behovene for de unge, der bor her. På den måde sigter vi mod man får et så godt ungdomsliv som muligt, men samtidig med blik for, at man bliver klar til voksenlivet.

Fokus

Vi har særligt fokus på uddannelse. Vi ved nemlig, hvor svært det kan være at stå som ung voksen uden muligheder. 

 

Når man bor i Farum Hovedgade 72 vil vi gerne have, man får så gode muligheder for selv at være i stand til skabe sig et liv, realisere sine drømme, og være i stand til at forsørge sig selv når man bliver voksen.

 

Vi går op i, at man ikke kun kommer afsted til skole hver dag, men også lærer hvordan man tilegner sig viden og indgår i sociale fællesskaber. 

fh72_4_edited.jpg
Cliff jumping with some friends_edited.j
Indenfor skråvæg værelse_edited.jpg
bottom of page